top of page

Få støtte til din NSCCM-uddannelse 

Vidste du, at offentlige ansatte har mulighed for at blive uddannet med økonomisk støtte i arbejdstiden? Der er lavet overenskomster, således at både statslige og kommunalt ansatte kan søge støttemidler til kompetenceudvikling som f.eks. kurser og uddannelser. 

Værd at vide om ansøgningsprocessen

Er du offentlig ansat og ønsker du at få en uddannelse indenfor Contract & Commercial Management hos NSCCM, kan du danne dig et overblik her, inden du går i gang med at søge. 

 

Vær opmærksom på:

  1. Ansøgningsfrister 

  2. Hvilke aktiviter du skal igennem

  3. Hvilke kurser og uddannelser du kan søge

  4. Hvilken centralorganisation du skal søge hos

  5. Hvem kan søge?

  6. Hvor meget du kan søge om

  7. Organisationens medfinansiering

  8. Hvilke af NSCCMs uddannelser og kurser kan du søge støtte til?

 

1. Ansøgningsfrister

Er du ansat i staten eller kommunen, har du mulighed for at søge støtte til kompetenceudvikling gennem kompetencefondene.

Den seneste ansøgningsrunde, under overenskomstperioden 2024–2026, lukkede den 13. januar 2026. Akademikerpuljen er i øjeblikket lukket for nye ansøgninger, da der er igangværende overenskomstforhandlinger (OK26).

Status på næste ansøgningsrunde
Næste puljeåbning i Den Statslige Kompetencefond forventes at åbne:

  • D. 10. august kl. 10.00 og frem til d. 19. august

Bemærk: Der er samtidig ved at blive indført et nyt fondssystem. Derfor lukker det nuværende system den 23. april.

Forbehold
Den angivne dato er foreløbig, og afhænger af det endelige resultat af de igangværende overenskomstforhandlinger.  


Vi følger udviklingen og opdaterer siden, så snart der er nyt.

 

2. Hvilke aktiviteter skal du igennem?

  • Tag en dialog med din leder om dine kompetencer og udviklingsmuligheder i organisationen

  • Afklar hvilken uddannelse der er relevant for dig, og hvornår du kan deltage. Tjek kursusudbydere

  • Find ud af hvilken centralorganisation og fondspulje du tilhører og læs reglerne

  • Ansøgningen skal udfyldes og underskrives af dig, din leder og TR/faglige organisation.

  • Ansøgning behandles – du vil typisk få svar inden for 15-30 dage. 

Du kan søge støtte fra 9 mdr. inden kursusstart.

Her kan du se en videoguide fra Den Statslige Kompetencefond.

 

3. Hvilke kurser og uddannelser kan jeg søge?

Fonden støtter mange former for kompetenceudvikling. Det kan være et kursus eller en uddannelse, der styrker dine kompetencer i din jobfunktion eller lign. Betingelser for at opnå fondsstøtte varierer alt efter hvilken fondspulje du tilhører.

 

4. Hvilken centralorganisation og fondspulje tilhører jeg?

Den Statslige Kompetencefonds midler er opdelt i fem fonde med hver deres retningslinjer og tidsbegrænsninger, find dem her:

De fem statslige fondspuljer           

    

Er du kommunalt ansat og medlem af f.eks. Akademikerne eller HK Kommunal, så kan du finde retningslinjerne her:

Den Kommunale Kompetencefond

 

5. Hvem kan søge fondsstøtte?

Alle, der er ansat på en statslig eller kommunal arbejdsplads, kan søge støtte fra Den Statslige Kompetencefond eller Den Kommunale Kompetencefond – både medarbejdere og ledere.

Du kan ikke søge, hvis du på ansøgningstidspunktet er ledig eller opsagt. I så fald skal du søge i den regionale uddannelsespulje.

Vær opmærksom på
Adgangen til fondsmidler – herunder hvornår og hvordan der kan søges – afhænger af de gældende overenskomster. I forbindelse med de aktuelle overenskomstforhandlinger (OK26) kan der derfor være ændringer i puljeåbninger og vilkår.

 

6. Hvor meget kan jeg søge om?

Det er afhængigt af hvilken fondspulje du tilhører og søger midler hos. Et eksempel er Akademikernes fondspulje (som mange af NSCCMs deltagere tilhører), og på NSCCMs uddannelser og kurser kan akademikere søge:

 

  • Op til 5.000 kr. pr. kursusdag (for kurser og uddannelser uden ECTS-kreditering), maksimalt 25.000 kr. for kurset i alt.

 

Der ydes kun støtte til uddannelser og kurser uden ECTS-kreditering, der har en varighed af mere end tre dage, dvs. at kurser på 1, 2 eller 3 dage ikke kan ydes støtte (forberedelse indgår ikke i opgørelsen af varighed).

 

7. Organisationens medfinansiering

Din arbejdsplads skal medfinansiere den kompetenceudvikling, du søger støtte til. Det kan f.eks. være i form af betalt arbejdstid, betaling af kursusgebyr eller eksamensgebyr, lærebøger, materialer, ophold og transportudgifter. Det behøver altså ikke være et kontant bidrag til uddannelsen eller kurset, f.eks. tæller arbejdstid som nævnt også. 

Der ydes ikke støtte ud over den angiven beløbsgrænse på 5.000 kr. om dagen. Hvis det ansøgte beløb overskrider beløbsgrænserne, forudsættes det, at arbejdspladsen finansierer de resterende udgifter.

Vær også opmærksom på, at Den Statslige Kompetencefond ikke dækker udgifterne til moms. Husk derfor at alle beløb i ansøgningen skal opgives uden moms. 

 

8. Hvilke af NSCCMs uddannelser og kurser kan jeg søge støtte til? 

Kompetencefondene har udarbejdet positivlister, men du kan også søge støtte til uddannelser og kurser, der ikke er på positivlisten, såfremt uddannelsen/kurset opfylder de øvrige betingelser for støtte, og hvis fondens overenskomstpartnere prioriterer det. 

Hos NSCCM får flere og flere af vores kursister fra både statslige og kommunale organisationer støtte til følgende uddannelse:

  • CCM Practitioner - der varer 5 dage og koster 27.500 kr. ekskl. moms (samt udgifter til WorldCC på 3.050)

 

Herunder kan du se andre uddannelser i NSCCM, der opfylder betingelserne:

 

Rigtig god fornøjelse med din kompetenceudvikling – og held og lykke med din ansøgning!

bottom of page