Kontraktarbejdets 5 faser

 

En af de mest essentielle elementer i arbejdet med kontrakthåndtering er at forstå kontraktens grundlæggende faser. Hos NSCCM arbejder vi med ’de 5 faser’ indenfor kontraktens livscyklus, som defineret af WorldCC/IACCM.

 

 

1. Initieringsfasen

I denne fase skal forretningsbehovene afklares, ligesom det undersøges hvorledes disse behov kan opfyldes af markedet. Er der løsninger klar eller er der behov for udvikling og innovation? Kundens behov skal også analyseres ud fra et leverandørperspektiv og det skal afklares, hvilken type af relation, der skal anvendes for at opfylde behovene – f.eks. om det skal være enkelte leverandører eller et konsortium.

 

2. Budfasen 

Denne fase udforsker udbuds- og tilbudsaktiviteterne som foretages af henholdsvis kunde og leverandør for at fastslå, i hvilket omfang forretningsbehov og leveranceevner passer sammen. De finansielle og forretningsmæssige aspekter undersøges, ligesom de juridiske og lovgivningsmæssige elementer af udbuds- og tilbudsaktiviteter analyseres og forvaltes optimalt.

 

3. Kontraktudarbejdelsesfasen

Denne fase er dedikeret til udviklingen af en passende kontrakttype samt de overvejelser og problemer som ofte kræver opmærksomhed. Fasen giver en platform for en bedre forståelse af de risici og de muligheder, som er tilknyttet de specifikke forhold. Samtidig giver dette en basis for planlægning af forhandlingerne.

 

4. Forhandlingsfasen

Omhandler de forskellige strategier, forhandlingsstile og teknikker, som kan få en aftale i hus, herunder hvorledes der skal tages hensyn til, at et stigende antal af forhandlinger i dag foregår virtuelt. I denne fase behandles også mange af de problemer og udfordringer, som kontraktforhandlere møder i dag – f.eks. forholdet mellem pris og værdi, ligesom valget mellem relationelle og transaktionsbaserede forhandlinger undersøges.

 

5. Kontraktstyringsfasen

Denne fase omhandler roller og ansvar, når kontrakten er underskrevet og skal implementeres og i drift. Fasen undersøger de tilgange, der er nødvendige for at sikre succesfuld implementering og håndtering af den underskrevne kontrakt, ligesom fasen forholder sig til håndtering af ændringer og konflikter. Mange kontrakter er komplekse og spænder over flere år, og det sker ofte forholdene ændres radikalt, hvilket potentielt kræver genforhandlinger. Det er i denne fase, at de planlagte mål faktisk indfries – eller måske endda overgås.

 

NSCCM er officiel træningspartner hos WorldCC/IACCM

Som den eneste kursusudbyder i Norden er vi godkendt til at udbyde WorldCC/IACCM’s internationalt anerkendte certificeringsuddannelser i Contract and Commercial Management. 

Vi har kurser og uddannelser på forskellige kompetenceniveauer, så det kan tilpasses det niveau, du arbejder med kontraktstyring på.

Læs mere om contract management og FAQ omkring vores uddannelser og kurser. 

 

 

Vidste du at...

Vidste du at...

virksomheder, der indfører contract management, ofte får højere værdi på børser? De sælges til en højere pris, da kontrakternes værdi og risici kendes nøjagtigt – derfor tør købere og investorer betale mere.