Britt Torp Pedersen
22. jun. 2023
NSCCM´s analyse af jobmarkedet for første halvår af 2023 viser et fald i visse brancher og stigning i andre – og samlet set et svagt fald i antal jobopslag.
I 1. og 2. kvartal af 2023 blev der opslået 209 fuldtidsstillinger indenfor contract and commercial management eller ca. 35 stillingsopslag om måneden. Til sammenligning var gennemsnittet i den sidste halvdel af 2022 ca. 37 jobopslag om måneden, mens det var helt oppe på et gennemsnit på 42 stillingsopslag om måneden i de første 6 måneder af 2022.
Selvom der derfor samlet set er et fald i antal stillingsopslag, ses en vækst på ca. 30 % i antal opslag inden for bioteknologi og farmaceutisk industri samt indenfor energisektoren og entreprise, drevet primært af større energi- og infrastrukturprojekter. Denne vækst forventes fortsat i resten af 2023 og ind i 2024.
Det samlede fald i antallet af stillinger tegnes af et lavere udbud af stillinger indenfor det offentlige område samt industri og service.
Ser man nærmere på den branchemæssige fordeling, fordeler stillingerne sig som på billedet ovenfor.
Til sammenligning læs artiklen "Jobmarkedet - tendenser i 3.- 4. kvartal af 2022", som du kan finde her.