De 10 største udfordringer for contract & commercial management

IACCM lavede i 2020 en undersøgelse om de fokuspunkter virksomheder og organisationer prioriterede at arbejde med for at forbedre deres contract management afdelinger. Undersøgelsen er funderet på data fra omkring 750 virksomheder og organisationer, der alle er blevet adspurgt om deres udviklingsplaner, udfordringer og prioriteter.

Det fokuspunkt de fleste havde til fælles (61%) var automatisering af contract management i form af softwaresystemer og -værktøjer. Mange virksomheder mangler stadig at automatisere processer og andre efterspørger enten at erstatte eller udbygge eksisterende systemer. Diversiteten i tilgængelige værktøjer har igennem de seneste år været igennem en voldsom vækst, og et stigende antal virksomheder implementerer CM software.

På andenpladsen er udviklingen af nye vilkår og kontraktstandarder, hvilket 59% anser som en udfordring. Den hastigt ændrede forandring i markeder betyder, at flere virksomheder er nødsaget til at revidere og ændre udbud og kontrakter så ofte som hvert kvartal for at sikre konkurrencedygtighed.

Den tredjestørste udfordring, identificeret af 49%, er simplificering af kontrakter. Simplificering forstås bredt i de enkelte virksomheder; dels peger mange på bedre standardiseringer, men også justeringer og simplificeringer af de enkelte kontrakter så de bedre passer til forretningens og brugernes behov. Mange ønsker, at kontrakter bliver designet mere brugervenligt, da de fleste mener det kan reducere nogle forbundne risici og gør det lettere at udføre et projekt.

De yderligere udfordringer, der bliver prioriteret at arbejde med er bl.a.:

  • Efteruddannelse af contract managers
  • Bedre analyse af kontrakter
  • Bedre Risk management
  • I hvilket omfang contract manageren skal påtage sig en udvidet rolle i organisationen
  • Hvilke parter contract manageren skal afrapportere til
  • Vidensindsamling og -deling
  • Benchmarking

NSCCM kan hjælpe med at løse din virksomheds udfordringer

Generelt illustrerer denne liste det øgede fokus virksomheder har på kompetencer indenfor feltet samt det forretningsbidrag, som contract & commercial management giver.

NSCCM kan hjælpe med at guide din virksomhed på rette vej. Som de eneste i Norden udbyder vi IACCMs anerkendte certificeringsuddannelser. Vi har vi kurser og uddannelser på forskellige kompetenceniveauer, alt efter hvor meget du er inde over kontrakter til daglig. Du kan også læse mere om contract management og FAQ om vores uddannelser.

 

Vidste du at...

Vidste du at...

virksomheder, der indfører contract management, ofte får højere værdi på børser? De sælges til en højere pris, da kontrakternes værdi og risici kendes nøjagtigt – derfor tør købere og investorer betale mere.