Hvad er Contract Management?

Hvis du arbejder med kontrakter til daglig, ved du måske allerede at kontraktstyring ikke alene er en juridisk disciplin. Du ved måske også, at det med ’kontrakten, der bliver liggende i skuffen’ er et udtryk for ønsketænkning mere end noget andet. 

At arbejde succesfuldt med kontrakter er først og fremmest en tværfaglig disciplin, der kræver både faglige og sociale kompetencer. Læs med her og hør hvorfor. 

Contract managerens tværfaglighed

Kontrakter rummer både økonomiske, finansielle, tekniske og juridiske aspekter. Som en god contract manager skal du kunne tilgodese dem alle i planlægningsfasen såvel som i udførselsfasen. Derfor har du mange forskellige kasketter på, når kontrakter skal styres i mål. 

Forretningskoordinatoren
Dit kommercielle perspektiv skal først og fremmest være på plads. Som contract manager ser du kontrakten som et kommercielt redskab, der skal opfylde nogle forretningsmål. 

Juristen
Samtidig er dit juridiske perspektiv altid nærværende. Med jura-kasketten på, sørger du for at alt går rigtigt til i aftaleforholdet, at ulovligheder undgås og at risici minimeres. 

Projektlederen
Og så er der leder-kasketten - for som contract manager er det også dit job at styre alle de relationer, der omgærder en kontrakts tilblivelse og drift. Du har overblik over processen, og ved hvem der skal inddrages hvornår. Du er også den, der håndterer eventuelle konflikter undervejs. I denne henseende minder din kasket meget om en projektleders.

Så hvad laver en contract manager?
En contract manager kan altså på mange måder beskrives som en ”juridisk-kommerciel projektleder”, der hjælper organisationen med at inddrage alle relevante kommercielle, projektmæssige og juridiske forhold, inden organisationen køber eller sælger varer og tjenesteydelser – og når først kontrakten er underskrevet og går i drift, er det contract managerens job, at sørge for at alt dette bliver fulgt op.  

Hos NSCCM har vi samlet et eksperthold af undervisere, der har den nyeste viden inden for alle tre perspektiver på CCM. Du kan læse mere om vores underviserteam her 

Kan jeg blive contract manager? 

Hvis du synes, det lyder som en omfattende rolle, kan jeg berolige dig. Contract manageren skal ikke være ekspert inden for alle områder. 

Med en certificering i Contract & Commercial Management, bliver du klædt på med den fornødne viden til at kunne vurdere, hvornår det er nødvendigt at inddrage andre forretningsområder eller eksperter - fx vedrørende kravsspecifikationer, udbudsregler, juridisk specialviden mv. 

En god contract manager ligger ikke i titlen 

Selvom din jobtitel ikke er ’contract manager’ i dag, kan vores kurser og uddannelser stadig være relevante for dig. 

Contract manageren bærer mange forskellige titler i virksomheder i dag og du kan derfor sagtens udøve contract management til daglig, uden at det står udpenslet i din jobbeskrivelse. 

Måske er du bid manager, procurement manager, projektleder eller udbudsjurist? Nogle gange ses det også, at man bærer forskellige titler afhængig af ens fokus eller uddannelsesmæssige baggrund - ex ”Legal contract manager”, ”Commercial manager” eller lignende.

Udvid og dokumentér dine kompetencer med en CCM-certificering

Hos NSCCM udbyder vi kurser og uddannelser i contract management, på flere niveauer. Det gør vi netop, fordi vi ved at arbejdet med kontrakter findes i mange forskellige jobtyper i organisationer i dag. 

Ens for dem alle er, at organisationerne er bedre tjent, hvis de personer, der håndterer kontrakterne, er klædt ordentlig på til opgaven. En certificering dokumenterer dine kompetencer og stiller garanti for at du ved, hvad du laver.  

Find det forløb, der passer til dig

Her kan du se vores udvalg af kurser og uddannelserne for både jurister og ikke-jurister. Forløbene er udviklet så de gradvist klæder dig på til at styre og lede stadigt flere komplekse aspekter af kontrakter. 

Kommerciel kontraktret    
Få den juridiske grundforståelse, der klæder dig på til dialogen med udbudsjurister og advokater. Kurset er velegnet til alle uden juridisk baggrund eller dig, der trænger til et brush up inden du starter på vores IACCM certificerings-uddannelse. Læs mere

CCM Fundamentals

Fundamentals er for dig, der ikke på forhånd kender contract management, men gerne vil klædes på til at kunne varetage det fundamentale. Du er fx indkøber, sælger, kontorchef eller projektleder. Uddannelsen giver dig en grundcertificering som ’Associate’ og kan være et godt afsæt, hvis du vil uddanne dig videre på Practitioner-niveau. Læs mere

CCM Practitioner

Arbejder du allerede med contract management til daglig, er CCM Practitioner det rette sted for dig at starte. Practitioner er første trin i IACCM’s flagskib af certificeringer. Uddannelsen er for dig, der arbejder intensivt med kontraktprocesser i det daglige. Du indtager typisk en aktiv, ansvarshavende rolle, i samarbejde med nærmeste ledelse. Læs mere

CCM Advanced Practitioner

Som de første i Norden kan vi nu byde velkommen til IACCM’s Advanced Practitioner-niveau, der pt. er den højeste CCM-certificering opnåelig på det danske marked. Uddannelsen er for dig, der udøver kontraktstyring på højt niveau og ønsker at styrke dine kompetencer med førende, international best practice og forskning. 

Advanced Practitioner bliver udbudt første gang i foråret 2019, men er åben for tilmelding nu. Læs mere

Vil du vide mere?

Måske sidder du stadig med spørgsmål som: Hvad er effekterne af contract management og hvordan gavner det min organisation? Jeg udfolder et par ofte stillede nedenunder. 

Er du i tvivl?

Vi har mange muligheder for at tilpasse et uddannelses- forløb, så det passer bedst til din organisation.

Du er velkommen til at ringe til os på 70 20 01 31