Bæredygtighed - ny tysk lov får direkte virkning på kontraktstyring

 

Ny tysk lovgivning om bæredygtighed i leverandørkæden har direkte virkning på kontrakters indhold og den efterfølgende kontraktstyring: en model for fremtidig dansk og europæisk lovgivning?

Efter loven kan en virksomhed straffes med udelukkelse fra offentlige udbud og en bøde på op til 8 millioner euro/2 % af virksomhedens årsomsætning, hvis den ikke har styr på menneskerettigheder og miljøregler i sin leverandørkæde.

Loven indeholder bl.a. regler om hvilket indhold en kontrakt skal have, og om den efterfølgende kontraktstyring, f.eks. i hvilket omfang kontrakter bør suspenderes eller ophæves. Danske virksomheder bør derfor allerede nu forberede sig på, at kontrakter og kontraktstyring fuldt ud skal integreres i bæredygtigheds- og risikostrategier.

 

1. Indledning

Danske virksomheder, der er leverandører eller underleverandører til tyske virksomheder, skal indrette deres kontrakter og kontraktstyring efter den nye tyske lov om due dilligence af bæredygtighed i leverandørkæden, den såkaldte Lieferkettensorgfaltspflichtengesetz (LkSG), eller Gesetz über die unternehmerischen Sorgfaltspflichten in Lieferketten, der trådte i kraft den 1. januar 2023.

Loven - på engelsk også kendt som German Supply Chain Due Diligence Act (SCDDA) - er indført på baggrund af undersøgelser, som viste, at under 1/5 af de tyske virksomheder havde ordentligt styr på, om menneskerettigheder og miljøkrav blev overholdt i deres leverandørkæde. De grundlæggende regler som skal overholdes, er bl.a. defineret i United Nations (UN) Guiding Principles on Business and Human Rights og OECD Guidelines for Multinational Enterprises.

Loven indeholder de offentligretlige regler for virksomheders leverandørkædeansvar i relation til brud på menneskerettigheder og miljøregler, og regulerer ikke et eventuelt civilretligt ansvar for brud på reglerne. Det er et grundlæggende princip i loven, at virksomheder skal foretage sig de handlinger, der mest hensigtsmæssigt kan medføre forbedringer af miljøet og af menneskerettigheder, og at de midler der skal anvendes, afhænger af alvoren af de eventuelle krænkelser, der er eller forventes at blive konstateret.

 

2. Lovens anvendelsesområde – geografisk og rent praktisk

Loven gælder for virksomheder med hovedsæde i Tyskland med mindst 3.000 ansatte (fra 2024 mindst 1.000 ansatte). Den berører dog også de hundredetusindvis af underleverandører – herunder tusindvis af danske underleverandører – der leverer varer og tjenesteydelser til tyske virksomheder. Dette skyldes, at loven omfatter de tyske virksomheders leverandører og disses egne leverandører, ligesom den omfatter udvinding og produktion af råstoffer – uanset om de pågældende leverandører mv. er domicileret i Tyskland eller et andet sted i verden.

Selvom loven derfor kun direkte har virkning for virksomheder i Tyskland, bliver effekterne af den globale.

 

3. Lovens hovedområder

Loven indeholder følgende hovedområder:

  • Definition af den eller de parter, der er ansvarlige for overholdelse af loven;
  • Udarbejdelse og kommunikation af en politikerklæring i tråd med de af loven omfattede bæredygtighedsmål;
  • Pligt til at etablere et risikostyringssystem;
  • Pligt til at udføre regelmæssige risikoanalyser (som udgangspunkt mindst årligt, eller når der er behov);
  • Etablering af forebyggende foranstaltninger inden for virksomhedens egen forretningsenhed og for direkte leverandører;
  • Udførelse af proaktive og afhjælpende handlinger, når risici opdages – i hele leverandørkæden;
  • Implementering af due dilligence procedurer med hensyn til indirekte leverandører (leverandører, som virksomheden ikke selv har kontrakter med, f.eks. egne leverandørers leverandører (underleverandører));
  • Etablering af en klageprocedure, så brud på menneskerettigheder og miljøregler i leverandørkæden kan indberettes til virksomheden;
  • Dokumentation og afrapportering om virksomhedens due diligence-aktiviteter.

 

4. Loven omfatter et bredt aspekt af menneskerettigheder og miljø

Loven omfatter et bredt spektrum af menneskerettigheder og miljø, bl.a. i forhold til arbejdsmiljø, sikkerhed (herunder mangelfulde instruktioner fra underleverandører ift. sikkerhed og sundhed), manglende overholdelse af minimumslønninger, forskelsbehandling pga. køn, etnicitet, seksualitet mv., ulovlig ekspropriation, ulovlig eller urimelig anvendelse af magt over for arbejdstagere, overtrædelse af miljølovgivning osv.

 

5. Loven omfatter hele virksomhedens leverandørkæde

Loven omfatter alle de skridt, virksomheder tager for at producere varer og/eller tjenesteydelser, fra udvinding af råmaterialer til produktion, opmagasinering og levering til slutbrugeren, og omfatter såvel egne handlinger som handlinger foretaget af direkte og indirekte leverandører (se nærmere nedenfor, om lovens § 2, stk. 5, jf. stk. 7 og stk. 8).

 

6. Virksomhedens hovedpligter og hvordan disse pligter påvirker leverandørkæden

Virksomheden skal bl.a. etablere et omfattende risk management system, lave politikker og processer og udpege en ansvarlig for området, ligesom der skal udarbejdes en plan for, hvordan man kan overvåge og påvirke leverandørers overholdelse af de relevante regler i positiv retning.

Generelt er pligten til at overvåge direkte leverandører den mest omfattende, men hvis virksomheden designer sit leverandørsystem på en måde, så direkte leverandører i højere omfang bliver antaget som indirekte leverandører (f.eks. én hovedleverandør med en række underleverandører), vil de indirekte leverandører kunne sidestilles med direkte leverandører. Virksomheden kan altså ikke undslippe reglerne ved at re-designe sin leverandørkæde, så den omfatter færre direkte leverandører.

Loven arbejder overordnet set med et hensigtsmæssighedsprincip, der kort fortalt betyder, at virksomheder ikke forventes – eller straffes for – enhver mindre overtrædelse af menneskerettigheder og miljøregler i deres leverandørkæde. I stedet forventes det, at man arbejder med de mest alvorlige områder (og eventuelle overtrædelser) først, og prioriterer sin indsats herefter. Arbejdet med at forbedre forholdene er en proces, der skal udvikles og monitoreres år for år – i samarbejde med leverandøren, men også på en konsekvent måde, hvis der foregår alvorlige brud på menneskerettigheder og miljøregler i leverandørkæden.

 

7. Initiativ- og handlepligter

7.1. Præventive initiativer – herunder sikring af kontraktlige garantier og passende kontraktstyringsstrategier

En virksomhed har en række konkrete handlepligter efter loven. Der skal for det første indføres en række præventive initiativer, bl.a. skal virksomheden i henhold til lovens § 6, stk. 4, nr. 2 sikre sig, at direkte leverandører udsteder en kontraktlig garanti for, at de vil overholde ledelsens forventninger og initiativer i relation til menneskerettigheder og miljøkrav, ligesom de skal indestå for, at de selv vil påse reglerne overholdes i deres egen leverandørkæde. 

Denne regel omfatter alle - også danske – underleverandørers pligter og initiativer, og dette må fremover forventes at blive afspejlet i danske virksomheders kontrakter med tyske virksomheder – også selvom mange allerede har underskrevet f.eks. codes of conduct og tilsvarende regler. Det bemærkes således i lovbemærkningerne, at en underskrift på en code of conduct i sig selv ikke er nok, til at tyske virksomheder overholder lovens due dilligence pligter.

Dette følges op af reglerne i § 6, stk. 4, nr. 3 og nr. 4, der indebærer, at der skal implementeres grund- og videreuddannelsesforanstaltninger for at implementere reglerne om de kontraktmæssige indeståelser og garantier fra de direkte leverandører (f.eks. uddannelse af indkøbere og contract managers), ligesom kontraktparterne skal blive enige om passende kontraktlige kontrolmekanismer og en risikobaseret implementering af disse for at verificere overholdelse af miljø- og menneskerettighedsstrategien hos den direkte leverandør.

 

7.2. Konkrete handlepligter, når regler overtrædes – herunder afhjælpning, suspension af forretningsforbindelsen samt ophævelse af kontrakten

Af § 7 fremgår det endvidere, at hvis virksomheden opdager, at en krænkelse af en menneskerettighedsrelateret eller en miljørelateret forpligtelse allerede er sket eller er forestående inden for sit eget forretningsområde eller hos en direkte leverandør, skal virksomheden uden unødig forsinkelse træffe passende afhjælpende foranstaltninger for at forhindre, afslutte eller minimere omfanget af denne krænkelse.

I sit eget forretningsområde i Tyskland skal afhjælpningen bringe overtrædelsen til ophør. På eget erhvervsområde i udlandet skal afhjælpningen normalt bringe overtrædelsen til ophør. Gradsforskellen skyldes virksomhedens faktiske mulighed for at påvirke overtrædelser.

Endvidere fremgår det af § 7, stk. 2, at hvis krænkelsen af ​​en menneskerettighedsrelateret eller en miljørelateret forpligtelse hos en direkte leverandør er af en sådan art, at virksomheden ikke kan bringe den til ophør inden for en overskuelig fremtid, skal den udarbejde og implementere ”et koncept” for at bringe krænkelsen til ophør eller minimering uden at unødig forsinkelse. Konceptet skal indeholde en konkret tidsplan. Ved udarbejdelse og implementering af konceptet skal der især tages hensyn til følgende tiltag:

1. En fælles udvikling og implementering af en plan for at afslutte eller minimere krænkelsen med den virksomhed, der forårsager krænkelsen; 

2. Samarbejde med andre virksomheder i sektorinitiativer og sektorstandarder for at øge muligheden for at påvirke den enhed, der forårsager eller kan forårsage skade; 

3. En midlertidig suspension af forretningsforbindelsen, mens der gøres en indsats for at minimere risikoen.

 

Det følger af § 7, stk. 3, at ophævelse af et forretningsforhold kun er påkrævet, hvis:

1. Krænkelsen af ​​en beskyttet retsstilling eller en miljørelateret forpligtelse vurderes som meget alvorlig; 

2. Gennemførelsen af ​​de foranstaltninger der er udviklet i planen ikke afhjælper situationen, efter at den i planen angivne tid er forløbet; 

3. Virksomheden ikke har andre mindre strenge midler til sin rådighed, og muligheden for at øve indflydelse ikke har udsigt til succes.

 

Af § 7, stk. 3, fremgår det endvidere at alene det forhold, at en stat ikke har ratificeret en af ​​konventionerne i bilaget til loven eller ikke har implementeret den i sin nationale lovgivning, ikke udgør en forpligtelse til at bringe forretningsforholdet til ophør. 

 

§ 7, stk. 4 bestemmer, at effektiviteten af ​​afhjælpningsforanstaltningerne skal revideres en gang om året eller på ad hoc-basis, hvis virksomheden kan forvente en væsentligt ændret eller væsentligt udvidet risikosituation i eget forretningsområde eller hos den direkte leverandør, fx på grund af introduktion af nye produkter, projekter eller et nyt forretningsområde. 

 

8. Opsummering og konsekvenser for danske og udenlandske virksomheder

Den nye tyske lov tegner et billede af hvad virksomheder, der opererer med globale leverandørkæder, fremover kan forvente sig. På EU-plan er bl.a. taksonomiforordningen forløber for sådanne regler, der vil få direkte indflydelse på indholdet af kontrakter, og derfor også på parternes forhandlinger og den efterfølgende kontraktstyring.

Det må forventes, at fremtidige kontrakter og den efterfølgende kontraktstyring som hovedregel kommer til at berøre følgende emner:

  • Vilkår/garantier om overholdelse af bæredygtighed;
  • Vilkår om indeståelser og garantier, for at egne underleverandører overholder bæredygtighedskrav;
  • Regler om afhjælpning af brud på bæredygtighed;
  • Regler om suspension af kontrakten, hvis brud på bæredygtighed fortsætter, eller anses som alvorlige;
  • Regler om ophævelse af kontrakten, ved alvorlige eller gentagne brud på bæredygtighedsregler eller hvis afhjælpning anses som udsigtsløst;
  • Regler om erstatningsansvar og bod (herunder skadesløsholdelse for eventuelle bøder, som kunden har betalt mv.);
  • Regler om audits og afrapportering om reglernes overholdelse;
  • Regler om samarbejde om kontraktstyringsaktiviteter på kunde- og leverandørside (f.eks. om hvorledes en plan om afhjælpning skal udarbejdes);
  • Eksplicit henvisning til de regler der skal overholdes - herunder codes of conduct.

 

I fremtiden vil vi derfor se en langt større integration mellem bæredygtighedsstrategi og leverandørkædestrategier (herunder risikohåndtering) og mellem indkøb, udbud og kontraktstyring.

Det er på tide at starte dette arbejde allerede nu.

 

Kilder:

https://www.bmwk.de/Redaktion/DE/Gesetze/Wirtschaft/lieferkettensorgfaltspflichtengesetz.html

 

https://www.bgbl.de/xaver/bgbl/start.xav?startbk=Bundesanzeiger_BGBl&jumpTo=bgbl121s2959.pdf#__bgbl__%2F%2F*%5B%40attr_id%3D%27bgbl121s2959.pdf%27%5D__1675885716781

 

https://www.csr-in-deutschland.de/DE/Wirtschaft-Menschenrechte/Gesetz-ueber-die-unternehmerischen-Sorgfaltspflichten-in-Lieferketten/FAQ/faq.html

 

Vidste du at...

Vidste du at...

virksomheder, der indfører contract management, ofte får højere værdi på børser? De sælges til en højere pris, da kontrakternes værdi og risici kendes nøjagtigt – derfor tør købere og investorer betale mere.