”Contract manager-rollen”

Tim Cummins, den anerkendte præsident for IACCM, har for nyligt rundet 350.000 visninger af sit blogindlæg om contract manager-rollen. Dette bekræfter ikke kun, at stillingen som contract manager er oppe i tiden , men også at stillingen er omgivet af mystik, nysgerrighed – og tvivl. Tvivl om, hvad rollen egentlig indebærer.

Denne mystik er berettiget. Contract manager-rollen dækker nemlig alt fra forretningskoordination til juridisk perspektiv og projektledelse.

 

Uklare jobtitler

Som Cummins skriver på sin blog, er der en stor diversitet i forhold til jobtitel og funktion på mange arbejdspladser. Ofte sidder projektledere, indkøbere og kontorchefer med kontraktarbejdet i mindre organisationer. I større organisationer kan jobtitler som Commerciel manager, kontraktadministrator og contract officer forekomme.

Alle disse titler indeholder aspekter fra de tre grundfærdigheder, som en contract manager skal besidde; forretningskoordinering, juridisk viden og projektledelse.

Contract managerens funktion er at inddrage de kommercielle, juridiske og projektmæssige perspektiver, der skal lægges til grund før organisationen køber eller sælger varer og ydelser. Når kontrakten virkeliggøres, skal alt dette følges op. Du skal derfor ikke blive forvirret, hvis din jobtitel ikke tydeligt udtrykker ”contract manager”.

 

Contract management er fællesnævneren

På trods af alle de forskellige og til tider forvirrende jobtitler, kan én ting siges med sikkerhed: Contract management er nu inkorporeret i alle virksomheder og organisationer – uanset om det benævnes som sådan eller ej.

 

Vores kurser og uddannelser er åbne for tilmelding

NSCCM tilbyder som de eneste i Norden IACCM´s certificeringsprogrammer i Contract & Commercial Management. Vores kunder tæller såvel små og mellemstore organisationer som Danmarks største offentlige og private virksomheder, der har gjort IACCM´s internationalt anerkendte uddannelser til en fast del af deres uddannelsesprogram. 

Vi udbyder vores meget populære Practitioner-uddannelse – både i den danske udgave og i en engelsksproget ”Fast Track”-udgave. Har du allerede en CCM Practitioner-certificering, er der nu åbent for tilmelding til det næste certificeringsniveau – Advanced Practitioner. Læs mere om hvilken uddannelse du bør vælge og vores øvrige uddannelser og kurser på NSCCMs kursusside.

 

Vidste du at...

Vidste du at...

virksomheder, der indfører contract management, ofte får højere værdi på børser? De sælges til en højere pris, da kontrakternes værdi og risici kendes nøjagtigt – derfor tør købere og investorer betale mere.