Mød vores undervisere

Hos Nordic School of Contract and Commercial Management bliver du undervist af anerkendte eksperter i CCM, der er specialister i hver deres felt. Mød dem her.  

 

René Franz Henschel
Professor, Juridisk Institut, Aarhus Universitet; IACCM/WorldCC certificeret på Expert niveau, udnævnt Fellow

René Franz Henschel

René er en særdeles erfaren underviser og forsker i kontraktjura og contract management. Han har skrevet en lang række artikler og bøger om emnerne, og har stor praktisk erfaring gennem sit tidligere arbejde som konsulent - bl.a. for staten, regioner, kommuner, advokater og IT-leverandører. 

René er medlem af World Commerce & Contracting's Advisory Board og medforfatter til flere af de lærebøger, vi bruger på uddannelserne.

René har undervist i Contract and Commercial Management siden 2010. Han blev i januar 2021 udnævnt til "Fellow" af World Commerce & Contracting for sit bidrag med at udvikle Contract and Commercial Management som en international disciplin og sit personlige engagement med at udbrede WCC´s vision og mission om at skabe mere værdi i handelsrelationer.

Christian Sandbeck
Partner, Contractus ApS, Cand.merc.jur., WorldCC certificeret på Expert niveau

Christian Sandbeck

Christian har  mere end 15 års erfaring indenfor Contract & Commercial Management fra såvel de største offentlige IT-projekter til komplekse globale outsourcing kontrakter, og er en af de førende indenfor feltet.

Han har erfaringer med at arbejde på både kunde- og leverandørside samt i private og offentlige organisationer  - med et spænd fra de største offentlige IT-projekter til komplekse globale outsourcingkontrakter. 

Christian har varetaget flere lederroller indenfor CCM i virksomheder som CSC, KMD - senest var han Direktør for Contract & Commercial Management i SimCorp.

Han er certificeret CCM Expert og har undervist i Contract & Commercial Management hos NSCCM siden 2014.

Rasmus Tønnies
Partner, ARC Contract & Commercial Management, cand.jur.; IACCM/WorldCC certificeret på Advanced Practitioner Level, udnævnt Fellow.

Rasmus Tønnies

Rasmus har 15 års erfaring med contract management og komplekse kontrakter. Han har bistået både private og offentlige organisationer med implementering af Contract Management - han har  trækker på en lang erfaring med f.eks. gennemførelse af komplekse it-anskaffelser, entrepriser og M&A-transaktioner. Rasmus har varetaget flere lederroller, bl.a. hos Bech Bruun og senest som Head of Department and Market Director in Legal and Contract Management Consulting hos Rambøll Management Consulting. Rasmus har undervist hos NSCCM i Contract and Commercial Management siden 2016. Han blev i januar 2021 udnævnt til "Fellow" af World Commerce & Contracting for sit bidrag med at udvikle Contract and Commercial Management og sit personlige engagement med at udbrede WCC´s vision og mission om at skabe mere værdi i handelsrelationer.

Anders Nordentoft
Partner, ARC Contract Management

Anders Nordentoft Edelholt

Anders har arbejdet med Contract & Commercial Management og som chef for Contract Management i virksomheder som Lyngsoe Systems, KMD, SimCorp, Rambøll Management Consulting.

Han har + 15 års erfaring og er ekspert i Contract Management, CLM-løsninger, og har implementeret Contract Management Operating Models, Contract Management projekter og CLM Solutions i virksomheder lige fra små til store, komplekse projekter.

Han har stor erfaring med både indkøbs- og leverandørsiden hos private såvel som offentlige organisationer.

Senest har han været Senior Manager/Head of Business area CLM in Legal and Contract Management Consulting, Rambøll Management Consulting.

Michael
Legal Business Partner, Domestic Building Services, Grundfos Holding, cand.jur.

Michael Pedersen

Michael har mere end 25 års erfaring med udarbejdelse og of forhandlinger af kontrakter. Han har beskæftiget sig med mange forskellige typer kontrakter, f.eks. både salgs- og indkøbskontrakter indenfor brancherne byggeri og vindenergi. Han har været Chief Legal Counsel, Special Projects og Head of Legal Corporate, Procurement and HR i Grundfos samt Legal Counsel i Vestas.

Michael har holdt interne og åbne kurser i mange år, og været ekstern lektor ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet i næsten 10 år. Her har han sammen med René Franz Henschel udviklet kurset Drafting Commercial Contracts.

anders boisen
Partner, BetterContracts Aps, cand.jur.

Anders Christian Boisen

Anders har mere end 20 års erfaring med rådgivning og undervisning om større IT- og digitaliseringsprojekter. Hans ekspertise ligger særligt i at bygge bro mellem de juridiske, tekniske og kommercielle områder og kontraktlig understøttelse af agile IT-projekter.

Han har tidligere været ansat i Rambøll Management Consulting, som chef for Legal Consulting med fokus på juridisk rådgivning relateret til IT-området særligt med henblik på at gennemføre komplekse IT-projekter hos ordregivere underlagt EU’s udbudsregler.

Anders er i dag selvstændig rådgiver, med fokus på levering af operationel juridisk rådgivning, hvor juraen understøtter og er tæt integreret til de tekniske og kommercielle dele af IT-projekter.

Jesper Fuglsang Mikkelsen
Partner, Contractus ApS, Cand. merc. jur., ITIL V3 certificeret

Jesper F. Mikkelsen

Jesper har mere end 30 års erfaring indenfor Contract & Commercial Management. Hans expertise ligger indenfor IT Outsourcing, Vendor Strategy, Contract Lifecycle Management, Risk management, Commercial Excellence og Business Value Management.

Jesper har erfaring fra såvel kunde- som leverandørsiden fra flere større danske og internationale virksomheder. Han har siddet i ledende stillinger i f.eks. Hewlett Packard, Logica, Arla Foods, ISG Nordics og Deloitte. Senest har han været Senior Strategic Technology Vendor Manager i AP Møller Mærsk, hvor han bl.a. implementerede Contract Management og Strategisk IT Vendor Management.

 

Bettina Rønn Laugesen
Director ManAd Management Advisory, HD(O), HD(SCM), Executive MBA, Henley Business School

Bettina Rønn Laugesen

Bettina har 20 års erfaring inden for indkøbsledelse, supply chain management og produktionsstyring via sin arbejdserfaring og uddannelse. Hun arbejder med strategisk udvikling - med fokus på kvalitet, levering og TCO, der løfter virksomheden til next level.

Bettina har både en HD(O) og en HD(SCM) fra CBS samt en Executive MBA fra Henley Business School. Senest har hun arbejdet som Global Procurement Director i SimCorp, og har tidligere arbejdet i Egmont, Gyldendal, Tryg og Canon. I dag er Bettina selvstændig Management Advisor og underviser i Indkøbsstrategi og -ledelse.